english

srpski

START

BIOGRAFI

ANMELDELSER

PROJEKTER

MUSIK

PRESSE

KONTAKT

LINKS

 

 

Baggrund: Nydansker, Branko Djordjevic Født i Zajecar, Serbien, flyttede til Danmark i 1997 i forbindelse med mine accordeon studier. Nu er jeg gift med violinisten fra Århus Symfoniorkester, Katrin Sønnichsen og sammen har vi sønnen, Alexander. Uddannelse: 1993 – 1997 Musikhøjskole ”dr. Miloje Milojevic” i Kragujevac, Serbien og Gymnasium ”Første Kragujevac´ gymnasium” i Kragujevac, Serbien 1998 – 2004 ”Det Fynske Musikkonservatorium” i Odense. Musikerperformer eksamen, med Jeanette Dyremose og prof. Owen Murray (Royal Academy of Music, London) som hovedfagslærere 1993 – 2004 Talrige masterkurser med bl.a. navne som: violinisten fra A. Piazzollas kvintet, Fernandez Suarez Paz, prof. Elsbeth Moser, prof. Radomir Tomic, prof. V. Semyonow, prof. Friedrich Lips, m.fl. 2007 – 2008 Tonemester uddannelse på ”Det kongelige Musikkonservatorium” 2008 – Solistklasse på ”Det Vestjyske Musikkonservatorium” med Jytte von Rüden som hovedfagslærer. Priser (de vigtigste) og legater: 1995 & 1996: Castel Fidardo, Italien – første plads (I forbindelse med konkurrencen modtog jeg et instrument til en værdi af 200.000 kr. fra byggeren, “Pigini”) 1996: Dyremose Prisen, København – første plads 1996: Kragujevac, Serbien – speciale pris (”for an outstanding performance”) 1997: Klingenthal, Tyskland – første plads 2002: Coupe Moundiale, København – specialpris for den bedste opførelse af pligtstykket 2003: Overrækkelse af Bernhard Rosenfeld Fondens pris/titel “Verdensborger i Danmark”, med koncerter på Ny Carlsberg Glyptoteket og Store Vega i København. 2000 – Augustinus Fonden (af flere omgange), Odd Fellow Logen, Politiken Fonden, Danmarks Nationalbanks legat, ”Fonden af 1989” – de forenede danske konservatoriers legat, Solistforeningens legat, Gangsted Fonden m.fl. Koncertoptræden: Jeg startede min internationale solistkarriere som 15 årig, efter at have vundet en international konkurrence i Italien, og har sidenhen spillet i Asien og det meste af Europa. F.eks. solooptrædener i ”Bei Jing Concerthall” i Kina (direkte vist i CCTV), ”The Dukes Hall” i London (sendt på BBC 3), ”Den Sorte Diamant” i København og et par optrædener for Hendes Majestæt, Dronning Margrethe. Blandt de talrige koncerter var der også koncerter med adskillige symfoniorkestre, hvor koncerten med Odense Symfonikere kan nævnes som en af de mest betydningsfulde. Det var ved denne lejlighed, at jeg uropførte den tilegnede koncert for accordeon og symfoniorkester, ”Tivoli” af Bent Lorentzen. Tilegnede værker: Bent Lorentzen – ”Tivoli”, koncert for accordeon og symfoniorkester Lars Graugaard – ”Behind Your Hands”, for accordeon og interaktiv computer Timothy Bowers – ”Methamorphoses of a Sigh” for accordeon solo – ”Two Paganini Fantasies” for violin og accordeon Peter Fievé – ”Eftertænksom dans” for violin og accordeon Musikalsk virken: Jeg spiller jævnligt ved mange forskellige arrangementer (klassisk-, folk-, tidlig musik) som solist såvel som i duo og som medlem af et større ensemble. Eksempler på arrangementer er bl.a. musicalen “Spillemand på en tagryg” med Kurt Ravn i hovedrollen, en opera af A. Pape, “Houdini den store” med Erik Clausen som instruktør og optræden ved Povl Dissings koncerter med Århus symfonikere. Derudover er jeg medlem af “Ensemblet Fyn” (“Fyns Amts Musiknavn 2002”),, medlem af den anmelderroste duo med violin – “Duo Novello” samt deltaget i projekter med cellisten Niels Ullner og “Den Skandinaviske Guitarduo”. Komponist virken: Efter den succesfulde debut i Paris, december 2007, hvor jeg skrev musik til ballet performance, har jeg fået bestillinger på flere værker. Bl.a. et værk for kor og orkester og cello koncert, som begge har premiere i 2009, dobbelt koncert for violin og accordeon samt duo for klaver og slagtøj, sang og guitar og solo værker. For tiden arbejder jeg på en original opera (bestillingsværk til “Den Fynske Opera”), musik til Carl Nielsen festival 2010, hvor jeg er huskunstner samt en CD med samlede værker. Discografi: Egne værker – forventes udgivet i starten af 2010 Klassisk – S. Gubaidulinas værker for cello og accordeon med Niels Ullner og Malmö Symfoniorkester (forventes udgivet i foråret 2010) Klassiske kendinger i virtuose arrangementer for violin og accordeon, med Ian van Rensburg (forventes udgivet i starten af 2010) Folk – Traditional Balkan folkemusik med “Copenhagen Chalgija”

 

 

 

BRANKO DJORDJEVIC

a c c o r d e o n   &   m u s i k e r p e r f o r m e r

 

Skanderborgvej 40, 6 /1

DK-8000 Aarhus C

Tlf.: (+45) 26 21 63 66

mail@BrankoDjordjevic.com